Viborg

En af vores dygtige lægesekretærer er gået på barsel, og vi søger derfor en positiv og erfaren lægesekretær til barselsvikariat i vores sekretariat i Viborg.

 

Værdsætter du fleksibilitet og teamwork, er stillingen måske noget for dig.

Om stillingen

Vi tilbyder en stilling fuld tid  i et uformelt arbejdsmiljø med et godt tværfagligt samarbejde og gode, søde og fleksible kolleger.

Arbejdstiden planlægges individuelt under hensyntagen til selskabets behov. Hovedarbejdstiden ligger mellem kl. 08-16. Enkelte dage pr. måned dog med mødetid kl. 07:30 eller sluttid kl. 20. Vores hospital holder lukket i weekender og på helligdage.

Løn forhandles individuelt.

Vi forventer

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær og har erfaring fra lignende stilling samt it-kendskab på brugerniveau. Vi arbejder inden for alle hospitalets specialer, så det er en fordel, hvis du har kendskab til flere specialer.

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team. Vi ønsker os en ny kollega, der med ildhu og drive vil tage sin plads i teamet og bidrage med et højt fagligt niveau. Du kan lide at arbejde med mennesker, er smilende og imødekommende, og du har en faglig stolthed, som præger dit arbejde – også når det til tider går stærkt.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning.

Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakt ledende sygeplejerske Lisbeth Kjeldsen på tlf. 8725 0899 eller mail lkj@capiocfr.dk

Ansættelsesform Tidsbegrænset stilling
Arbejdstid Fuldtid
Startdato Snarest muligt.
Løn Forhandles individuelt
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Efter aftale
By Viborg
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2020/3
Kontakt
  • Lisbeth Kjeldsen, 87250899
Publiceret 03.07.2020
Sidste ansøgningsdag 20.07.2020

Tilbage til Ledige stillinger