Viborg

En af vores dygtige lægesekretærer flytter – er du den kollega, vi søger til vores fantastiske team?

Vi har dejligt meget at lave, og da en af vores lægesekretærer desværre flytter langt væk og derfor ikke kan blive hos os, søger vi nu en Lægesekretær til vores team i Viborg.

Capio tilbyder

Vores gruppe af lægesekretærer sidder med nøgleansvar for al koordinering og kommunikation med både patienter og læger samt sikring af faktureringsgrundlaget for vores behandlingsforløb.

Vores ambition er at sikre en løbende professionalisering af vores processer, en udvikling af vores kundeservice, samt at patientoplevelsen bliver den bedste i branchen. Vi er derfor i gang med en digitaliseringsproces, der skal udvide kommunikationsmulighederne med vores patienter. Denne proces har til formål at optimere kunderejsen til gavn for patienter såvel som medarbejdere i Capio.

Vi sørger desuden for, at du får en god modtagelse og en grundig oplæring i vores systemer, således at du hurtigt vil føle dig hjemme og som en del af teamet.

Der er tale om en fuldtidsansættelse med opstart snarest muligt.

Vi søger

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær og har erfaring fra en lignende stilling samt har it-kendskab på brugerniveau. Vi har mange skriveopgaver indenfor alle hospitalets specialer, så det er en fordel, hvis du har kendskab til flere specialer.

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.


Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hospitalschef, Lisbeth Kjeldsen på lkj@capio.dk.


Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 18. april 2021.

Om Capio

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. juni 2021
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 37 timer
By Viborg
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/18
Publiceret 24.03.2021
Sidste ansøgningsdag 18.04.2021

Tilbage til Ledige stillinger