Skørping

Motiveres du af et godt, tværfagligt samarbejde i en effektiv og afvekslende dagligdag med arbejde inden for flere forskellige specialer? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi har meget at lave, og vi søger derfor en anæstesisygeplejerske til vores dygtige team i Skørping. 

Capio tilbyder

Vi tilbyder en spændende deltidsstilling på 32 timer som anæstesisygeplejerske i et uformelt arbejdsmiljø med et godt, tværfagligt samarbejde. Vagterne er placeret fra mandag til fredag med en vagtlængde på 8-12 timer med mulighed for individuel aftale af vagtlænge. Vores hospital er åbent fra mandag til fredag, og vi lukker normalt i weekenderne.

Vi søger

Vi søger en anæstesisygeplejerske med bred erfaring, der også kan passe vores opvågning. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for f.eks.:

  • Rygkirurgi
  • Organkirurgi
  • Plastikkirurgi

Det er vigtigt, at du har minimum 2 års erfaring inden for dit speciale.

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team. Vi ønsker os en ny kollega, der med ildhu og drive vil tage sin plads i teamet og bidrage med et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at du er fleksibel, har lyst til at tage mange forskelligartede opgaver og evner at skabe overblik – også i pressede situationer – samt har et godt humør.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning.

 

Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Lotte Johansen på mail ljo@capio.dk.

 

Ansøgningsfrist

Start hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Opstart

Hurtigst muligt, senest den 1. maj.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Startdato Hurtigst muligt, senest 1. maj 2021.
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 32 timer
By Skørping
Region Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/15
Publiceret 03.03.2021
Sidste ansøgningsdag 23.04.2021

Tilbage til Ledige stillinger