Viborg

Har du et godt overblik, og er du god til at guide vores patienter, mens telefonerne ringer, og vi har travlt? Så tror vi på, at du er vores nye studentermedhjælper til vores reception.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i vores sekretariat/reception er du den første, vores gæster møder, når de ankommer, og den første de henvender sig til, hvis de har brug for hjælp eller bare har spørgsmål telefonisk. Det gør dig til en uvurderlig del af den suveræne patientoplevelse, vi ønsker, vores patienter får.

Der er tale om en timelønnet stilling med start snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse af patienter
  • Booking af tider
  • Forefaldende administrative opgaver
  • Hjælpe alle faggrupper med diverse opgaver

Som person er du

  • God til at lytte, anerkende og sætte dig i øjenhøjde med vores patienter, når du kommunikerer med dem telefonisk og fysisk
  • En dygtig kommunikator, der kan levere et budskab direkte
  • Positivt indstillet og har et smil med i tasken

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundeservice, fx fra et call-center eller lignende.

Arbejdsomfanget forventes at ligge på ca. 37 timer om ugen, og stillingen aflønnes på timebasis. Arbejdstiden vil primært ligge mandage-fredag fra 07.45 – 15.00.

Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Rikke Lundborg på mail rsl@capio.dk

Jobsamtaler

Der afholdes jobsamtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid/deltid
Startdato Efter aftale
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Efter aftale
By Viborg
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2023/45
Kontakt
  • Rikke Skov Lundborg, 26250884
Publiceret 27.09.2023
Sidste ansøgningsdag 04.10.2023

Tilbage til Ledige stillinger