Denne annonce er ikke tilgængelig!
Professionelt privathospital styrker organisationen
Sygeplejerske søges til ledelse af vores operations- og anæstesiafdeling i Hellerup.
Capio tilbyder
I Capio har vi fokus på medarbejdertrivsel og patienttilfredshed, og samtidig vil vi gerne drive vores hospital optimalt – og dét kræver god ledelse og nærværende ledere.
Vores ambition er at sikre en løbende professionalisering af vores arbejdsgange og sikre, at patientoplevelsen bliver den bedste i branchen. Derfor vil det, at drive udvikling og skabe forandringer i måden vi organiserer opgaveløsning på, være en vigtig del af jobbet.
Du vil komme til at indgå i et super kompetent ledelsesteam, der består af en leder af vores sengeafdeling og ambulatorie samt vores ledende lægesekretær. Du kommer til at referere til hospitalschefen.
Derfor er det vigtigt, at vi sammen interesserer os for de vilkår, vi driver forretning på, samt hvordan vi får det bedste flow i en kompleks hverdag, hvor vi betjener en bred vifte af specialer. Vi har 6 operationsstuer, og vi er i øjeblikket 16 operationssygeplejersker og 6 anæstesisygeplejersker. Afdelingen har en specialeansvarlig sygeplejerske.
Derudover ligger der en stor opgave i den daglige drift, hvor der hver dag skal være fokus på samarbejde med de andre afdelinger for at få tingene til at trille bedst muligt. Du skal være tændt på samarbejde og det, at vi lykkes som et hold.
Personen Capio søger
Vi forventer, at du har erfaring med ledelse, og at du gerne har taget en lederuddannelse.
Vi leder efter dig, der er motiveret af at løse opgaven i tæt samspil med både medarbejdere og de øvrige i ledelsesteamet. Du skal både kunne delegere og tage styringen, og du skal kunne navigere i en organisation i rivende udvikling, hvor forandringer, effektiviseringer og udvikling står højt på dagsordenen.
Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os en motiveret ansøgning.
Yderligere information om stillingen
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hospitalschef Mette Toftdahl på mail mto@capio.dk.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 7. april 2021. Vi forventer at afholde 1. interviewrunde i uge 15 og 2. interviewrunde i uge 17 på vores adresse i Hellerup.
Opstart
Den 1. juni 2021.
Om Capio
Ansættelsesform | Fastansat |
---|---|
Arbejdstid | Fuldtid |
Startdato | 1. juni |
Antal ledige stillinger | 1 |
Arbejdstid | 37 timer |
By | Hellerup |
Region | Hovedstaden |
Land | Danmark |
Referencenummer | 2021/16 |
Publiceret | 04.03.2021 |
Sidste ansøgningsdag | 07.04.2021 |