Hellerup

I Capio ser vi det billeddiagnostiske område som en strategisk vigtig del af vores forretning, og vi søger derfor en dygtig Mamma-radiolog til vores afdeling i Hellerup.

 

Capio tilbyder

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, indbydende fysiske rammer og professionelt moderne udstyr. Vi kan tilbyde en fast stilling på 30 timer pr. uge og løn efter nærmere aftale svarende til indplacering som speciallæge eller overlæge. Ved ansættelse sikrer Capio en god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du vil blive en del af en hverdag, hvor der er fokus på produktion og kvalitet i samarbejde med vores veluddannede og motiverede personale. Vores billeddiagnostiske afdeling består af et team af dygtige og dedikerede medarbejdere, som sætter faglig kvalitet højt. Det tværfaglige samarbejde er også det bærende fundament i teamet hvor radiologer, radiografer og sekretærer leverer en samlet indsats i patientforløbene.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for både korte og lange vagter, og du vil her indgå i et effektivt og fleksibelt team som arbejder i et højt tempo. 

Vi vil byde dig velkommen i et hospital med et godt arbejdsmiljø og en stabil og erfaren medarbejdergruppe, en afdeling med en fælles indstilling om at hjælpe hinanden og løfte i flok, og en lægegruppe, der videndeler og samarbejder tæt på tværs af specialer.

 

Capio søger

Vi søger en erfaren mamma-radiolog (her henviser vi til DBCG retningslinjer) til udførelse af klinisk mammografi, herunder klinisk undersøgelse, tolkning af mammografier og udførelse af ultralydsskanning og ultravejledt interventioner. Vi ser gerne at du har lavet et minimum af +1000 mammografier de sidste 2-5 år.

Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt planlægge dit arbejde efter aftale med chefradiografen. Vi er åbne for input og forventer naturligvis at du kan bidrage til den faglige udvikling.

 

Vi ser gerne at vores nye mamma-radiolog

  • Kan håndtere at arbejde i et højt tempo og udvise høj effektivitet.
  • Har gode samarbejdsevner, er rummelig og lyttende
  • Kan arbejde selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
  • Er grundig og kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel og kan arbejde i weekender efter behov.

 

De dedikerede apparaturer er to mammorater og to GE ultralyd apparaturer som er state-of-the-art.

Opstart

Ansættelsesstart hurtigst muligt. 

Yderligere information om at være vikar

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefradiograf Forough Sadolin på fsa@capio.dk eller 2888 8834 eller Linda Heerwagen Mammo-radiograf lih@capio.dk.

Om Capio

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 30 timer
By Hellerup
Region Hovedstaden
Land Danmark
Referencenummer 2021/29
Publiceret 08.06.2021
Sidste ansøgningsdag 08.07.2021

Tilbage til Ledige stillinger