Moderne leder til et moderne privathospital
I Capio er vi ambitiøse både som forretning og som en stolt fagprofessionel organisation. Vi har både patienten og kunden i centrum, hospitality, vores gæstfrihed og opmærksomhed er rettet ligeligt mellem patientens helbred, oplevelse af service og et højt sundhedsfagligt niveau, samt et tæt samarbejde med vores kunder - Danske Regioner, forsikringsselskaberne og selvbetalere.
Vores nuværende Hospitalschef tager fremadrettet ansvaret for etablering og vækst af vores nye hospital i Aalborg, derfor søger vi ny visionær innovativ leder til vores hospital i Hellerup.

Udfordringen
Som Hospitalschef vil du referere til vores CEO og have en tæt dialog med vores virksomhedsansvarlige læge, de specialeansvarlige læger og samtidig vil samspillet med den øvrige ledelse være vigtigt for vores samlede udviklingsfokus.
Hospitalet spænder over mange lægefaglige specialer på højt niveau, hvilket kræver en dygtig planlægning og koordinering af faggrupperne imellem. Vi råder over gode faciliteter og er undervejs med investeringsplaner og gennemfører generel modernisering, så vi fortsat er rustet til at levere på højt niveau. Dertil arbejder vi med en innovationsagenda, som du vil være en nøgleperson for at forankre. Som Hospitalschef bliver du ansvarlig for ledelse af 3 mellemledere og ca. 90 fastansatte medarbejdere herunder læger, lægesekretærer og sygeplejersker, samt et større antal konsulentansatte speciallæger.

Indflydelse og rolle
Som Hospitalschef får du ansvaret for at drive og udvikle hospitalet i Hellerup i tæt samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejdere. Ansvaret indebærer endvidere:

• Driftsansvar, al ledelse af daglig drift, herunder fuldt personaleansvar
• Økonomisk driftsansvar, fokus på optimering, introduktion af innovation og smartness i driften
• Tværfagligt ledelsesansvar, både læge- og sygeplejefagligt
• Samarbejde med specialeansvarlige læger for optimal anvendelse af kapacitet og kompetencer
• Samarbejde med underleverandører af fx arbejdstøj, ejendomsdrift, rengøring og kantine mv.

Profilen, Capio søger
Både den erfarne leder og dig der drømmer om et karriereskridt op, kan være interessant for os. Om du er læge, sygeplejerske eller har anden relevant uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, det giver blot forskellige faglige vinkler på drift og udvikling af et hospital. Det vigtigste for os er, at du har en klar idé om dine personlige værdier, har ønsket om fremdrift med en naturlig interesse i dialog og samarbejde.

Vi forventer, at du er udpræget organisatorisk stærk, både på det operationelle niveau og kan begå dig strategisk som stærk ledelsesfigur i Hellerup. Både som faglig sparringspartner for de øvrige ledere, og med fokus på udvikling af en kultur, hvor patienten og kunden altid er i centrum. Hospitalschefen skal have stærke relationelle kompetencer og evne at opbygge gode samarbejdsrelationer både internt og med de mange eksterne interessenter.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag den 6. juni 2021. Vi forventer at holde første jobsamtale torsdag den 10. juni 2021 i Hellerup.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato Efter nærmere aftale
Løn Efter nærmere aftale
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Efter nærmere aftale
By Gentofte
Region Hovedstaden
Land Danmark
Publiceret 07.05.2021
Sidste ansøgningsdag 06.06.2021

Tilbage til Ledige stillinger