Udvikling af kunderelationer, forhandling og aftaleeksekvering

I Capio er fokus fast rettet på vores vækststrategier, professionalisering af vores forretning samt ambitioner om at blive det førende privathospital i Danmark. Som et led i vores mål om at blive ”Your trusted partner in health” styrker vi nu vores kommercielle organisation.

Udfordringen
Som Udbudschef vil du både have et eksternt ansvar for udviklingen af vores professionelle kundehåndtering i dialog med kunderne, og et internt ansvar for at Capio indfrier indgåede aftaler, i dialog med organisationen.

Som Udbudschef skal du drive udviklingen af vores relationer med både forsikringsselskaber og regionerne, samt udvikle de digitale platforme, hvorigennem relationerne kan udbygges. I Capio ønsker vi at skabe innovation i vores aftaler med forsikringsselskaberne, opnå en forbedret kunderejse og sikre initiativer, der aktivt skal tilbyde vores kunder nye perspektiver og muligheder i samarbejdet.

Capio skal sammen med selskaberne udvikle værdioplevelsen af forsikringsdækningen for forsikringsselskabernes kunder. Målet er også at sikre eksplicit kommunikation af sammenhæng mellem pris og kvalitet i sundhedstilbuddet til selskabernes kunder.

Som Udbudschefvil du referere til vores CEO og samtidig vil samspillet med den øvrige ledelse være vigtigt for sparring og viden om interne processer, pris og volumenstrukturer, samt omkostninger og de elementer, der udgør forudsætningerne for en god kontrakt.

Indflydelse og rolle
Som Udbudschef er du, i samarbejde med ledelsen, ansvarlig for samarbejdet med forsikringsselskaber og regioner. Heri ligger også ansvaret for den daglige dialog og opfølgning med kunderne – fx hvordan præsterer de udbud, Capio har vundet, og hvilke nye, innovative muligheder kan vi bygge videre på?

Du vil stå for at opsøge nye samarbejdspartnere, forberede præsentationer, skabe nye, innovative idéoplæg samt projektlede og koordinere processen for tilbudsafgivning, forhandling og kontraktindgåelse. I løbet af dit første år forventer vi, at du fx har etableret en kunde- og tender-database, udviklet og testet use-cases for mersalgsaktiviteter i markedet og udviklet kunderejsen i samarbejde med de strategiske partnere.

Profilen, vi søger
Vi forestiller os, at du har en stærkt funderet kommerciel baggrund samt erfaring med udbud, tilbud og egentlig kontraktforhandling. Du må gerne have gerne erfaring fra forsikringsbranchen, mæglervirksomhed eller anden relevant erfaring. Du er udpræget opsøgende, analytisk, procesorienteret og performance-minded.

Yderligere information om stillingen
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Christian Høngaard på cbho@capio.dk eller tlf. 39 77 70 70. 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag den 24. januar 2021. Vi forventer at holde første jobsamtale tirsdag den 26. januar 2021 i Hellerup.

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 1. marts 2021
Løn Efter aftale
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Fuldtid
By Hellerup
Region Hovedstaden
Land Danmark
Referencenummer 2021/1
Publiceret 06.01.2021
Sidste ansøgningsdag 24.01.2021

Tilbage til Ledige stillinger