Skørping

Vil du være en del af et godt, tværfagligt team i en effektiv og afvekslende dagligdag med arbejde inden for flere forskellige specialer, er denne stilling lige noget for dig!

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende deltidsstilling (24-30 timer pr. uge) som sygeplejerske i et arbejdsmiljø med et godt, tværfagligt samarbejde. Vagterne er placeret i alle ugens dage med en vagtlængde på 6-12 timer, bestående af både dag-, aften- og nattevagter. Der skal påregnes 6 nattevagter over 4 uger.

I Capio har vi altid patienten i centrum, og alle, der gæster os, behandles med omsorg og interesse. Vi tilbyder også et arbejdsmiljø med gode, søde og fleksible kolleger og et godt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer

Capio arbejder indenfor rigtig mange specialer, men det er relevant, hvis du har erfaring med ortopædkirurgi, da dette speciale udgør en stor del af vores operationsaktivitet i Skørping. Derudover er det et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med allergi, opvågning, rygkirurgi, organkirurgi, øjenkirurgi eller plastikkirurgi.

Vi ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring inden for dit speciale.

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team. Vi ønsker os en ny kollega, der med ildhu og drive vil tage sin plads i teamet og bidrage med et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at du er fleksibel, mødestabil, selvstændig, serviceorienteret, god til at prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik – også i pressede situationer – samt har et godt humør.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning.

Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sygeplejerske Dorte Lybech på dol@capio.dk.

Ansøgningsfrist

Torsdag d. 19. november 2020. Der indkaldes løbende til samtale.

Om Capio

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Deltid
Startdato Efter aftale
Løn Efter aftale
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 24-30 timer
By Skørping
Region Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2020/19
Publiceret 05.11.2020
Sidste ansøgningsdag 19.11.2020

Tilbage til Ledige stillinger