Skørping/Aalborg

Vil du være en del af et godt, tværfagligt team i en effektiv og afvekslende dagligdag med arbejde inden for flere forskellige specialer, er denne stilling lige noget for dig!

Til oktober starter vi på en ny rejse. Vi flytter vores hospital fra de smukke naturrige omgivelser i Skørping til den skønne, levende og spirende storby Aalborg. Hospitalet vil være centreret i hjertet af Aalborg i lækre nye faciliteter i Kennedy Arkaderne. Hvis du vil med på vores nye rejse, så tøv ikke med at sende en ansøgning af sted!

Om stillingen

Vi søger to sygeplejersker - en til en fast stilling og en til et vikariat. Vi tilbyder en spændende deltidsstilling (24-32 timer pr. uge) som sygeplejerske med gode, søde og fleksible kolleger. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø med et godt, tværfagligt samarbejde. I Capio har vi altid patienten i centrum, og alle, der gæster os, behandles med omsorg og interesse.

Vagterne er placeret på alle ugens dage med en vagtlængde på 6-12 timer, bestående af både dag-, aften- og nattevagter. Der skal påregnes 6 nattevagter over 4 uger. Vi har på nuværende tidspunkt fri i weekender og helligdage.

Vi forventer

Capio arbejder inden for rigtig mange specialer, men det er relevant, hvis du har erfaring med ortopædkirurgi, da dette speciale udgør en stor del af vores operationsaktivitet i Skørping/Aalborg. Derudover er det et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med allergi, opvågning, rygkirurgi, organkirurgi, øjenkirurgi eller plastikkirurgi.

Vi ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring inden for dit speciale.

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team. Vi ønsker os en ny kollega, der med ildhu og drive vil tage sin plads i teamet og bidrage med et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at du er fleksibel, mødestabil, selvstændig, serviceorienteret, god til at prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik – også i pressede situationer – samt har et godt humør.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning.

Yderligere information om stillingen

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sygeplejerske Dorte Lybech på dol@capio.dk eller på telefon +45 9839 2244.

Ansøgningsfrist

Søndag den 23. maj 2021. Der indkaldes løbende til samtale.

Opstart

Forventet opstart hurtigst muligt, dog senest d. 1. juli 2021.

Om Capio

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid/deltid
Startdato Hurtigst muligt, senest 1. juli 2021
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 8-37 timer
By Skørping
Region Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2021/21
Publiceret 29.04.2021
Sidste ansøgningsdag 23.05.2021

Tilbage til Ledige stillinger